fbpx
Annonce

Dembélé: 'Har ikke talt om forlængelse med Laporta'

FCBARCELONA.DK - 13.04.21

// Ousmane Dembélé


Ousmane Dembélé har gang i sin bedste sæson for Barca siden skiftet i 2017 og det har skabt et ønske fra klubbens side om en forlængelse. Nu fortæller Dembélé dog, at han intet har hørt fra Barca.

Det er BeIN Sports der har mødt Dembélé til en snak om hans situation i klubben. 'Min fremtid? Der er stadig et år tilbage af min kontrakt. Jeg har endnu ikke talt med ledelsen, men jeg er godt tilfreds og har det fint' kommer det fra ham.

'Den nye præsident er lige tiltrådt og jeg kender ham ikke så godt, men han er meget tæt på spillerne. Vi må se hvordan det kommer til at gå' fortsætter han.

Dembélé har været meget skadet og han er blevet beskyldt for, at det skyldes en usund livsstil, men det afviser han. 'Min livstil er rigtig god og det har intet med de problemer jeg har oplevet før. Folk taler uden at vide noget. Desuden er jeg blevet meget mindre skadet på det seneste' siger han.

Til kommer der en kommentar til Messis betydning for ham. 'Messi hjælper os meget. Han presser os aldrig og han beder mig om at finde de frie rum og vente på bolden, som han giver mig' afslutter han.

.:FORSIDE:.