Dembélé har fået en lidt tøvende start i PSG
Anders Lang Jensen - 25.09.23
// Ousmane Dembélé
Det var et kontroversielt skifte, som Ousmane Dembélé foretog sig i midten af august måned. Franskmanden var en vigtig brik i Barca, men skiftede til PSG. I den franske hovedstad har starten dog ikke været optimal.
Meldingerne tidligere på sommeren var, at Ousmane Dembélé og Barca havde gode forhåbninger om at forlænge kontrakten. I stedet udviklede det hele sig hurtigt, og franskmanden udnyttede sin frikøbsklausul til i stedet at rykke til Paris Saint-Germain.
Artiklen fortsætter under annoncen
Her har Ousmane Dembélé nu spillet fem kampe for PSG på tværs af Ligue 1 og Champions League, men offensivspilleren har hverken scoret eller lagt op til et mål endnu for sin nye klub, i en indtil videre ikke overbevisende start. PSG har ellers vundet flere kampe blandt andet med 4-1 og 3-1 med Dembélé i startopstillingen.
Der gik lang tid før parterne endegyldigt offentliggjorde salget af Ousmane Dembélé til Paris Saint-Germain. Men den 12. august faldt det hele på plads omkring frikøbsklausulen på 50 millioner euro, som var en del af franskmandens kontrakt med Barca.