fbpx
Annonce

De la Fuente: 'Det er ikke landsholdets skyld'

Peter Vyff - 30.11.23

 


Spaniens landstræner Luis de la Fuente har fået en del kritik efter Gavi alvorlige og langvarige knæskade, men landstræneren understreger i en udtalelse, at midtbanespillerens skade ikke er landsholdets skyld.

Den 62-årige De la Fuente har været genstand for en del kritk, efter den sæsonafsluttende korsbåndsskade til Gavi. Det skyldes at landstræneren som sådan ikke havde behov for at bruge Barca-spilleren mod Georgien, eftersom Spanien allerede have sikret sig kvalifikation til næste års EM-slutrunde.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Landstræneren gav forleden genlyd på kritikken i et interview med Marca, hvor han fralagde sig alt ansvar. 'Barca fortalte mig ikke, at jeg ikke skulle bruge Gavi i kampen mod Georgien. Jeg blander mig ikke i klubbernes arbejde, og jeg kan heller ikke lide, når de blander sig i mit. Vi havde en plan om, at Gavi skulle spille første halvleg, og til dem, der mener at kampen blot var en formalitet, så tager de fejl. Vi repræsenterer vores land, og vi skal altid stille op med et stærkt hold i den bedst mulige form' sagde De la Fuente.

Spanieren beklagede samtidig endnu en gang skaden og understregede, at alle på holdet holder af Gavi. 'Jeg har givet Xavi min beklagelse. Jeg havde det rigtig dårligt efter skaden, og Gavi så at jeg havde det skidt, og han forsøgte at berolige mig. Han er elsket af alle' sagde landstræneren.

De la Fuente kritiserede efterfølgende spillernes pressede kalender, samt understregede, at klubberne selv har godkendt de mange kampe i sæsonen. 'Programmet aftales inden sæsonstart, og alle ved at der vil være en landskampspause i september, oktober og november. Det hele er aftalt, men alligevel klager de' sagde spanieren. 'Hvis de vil have ændret programmet, må de sige det noget tidligere. Jeg henter ikke spillere ind på landsholdet for at hvile dem. Det må de gøre på klubholdet, hvor flere  af dem spiller mere end 40 kampe i en sæson' fortsatte han kritisk.

Afslutningsvis understregede De la Fuente også betydningen af at spille på landsholdet: 'Fodboldspillere vil altid gerne repræsentere deres land. De vil altid gerne spille, og derfor siger jeg, at det ikke er landsholdets skyld' afsluttede landstræneren.



 

// Gavi
.:FORSIDE:.