fbpx
Annonce

De Jong kan blive det næstdyreste salg nogensinde

FCBARCELONA.DK - 11.06.22

// Frenkie de Jong

United presser tilsyneladende på for at hente Frenkie de Jong denne sommer. De har angiveligt sendt et bud afsted på 60 mio. euro plus 20 mio. euro i variabler. Kun én gang tidligere har Barca fået mere for en spiller.

Barca vurderes at være villig til at lytte på tilbud på Frenkie de Jong, som Xavi sandsynligvis er villig til at slippe, hvis klubben kan inkassere en masse penge. Han mener at midtbanen er stærkt nok besat i forvejen den kommende sæson med spillere som Busquets, Pedri, Gavi, Nico og sandsynligvis Franck Kessie, der dog endnu ikke er bekræftet.

Artiklen fortsætter under annoncen


Manchester Uniteds nye træner Erik ten Hag virker meget opsat på at hente Frenkie de Jong og han har bedt sin klub gøre sit yderste for at det lykkes. Nu skulle det første tilbud så være sendt af sted, fortæller avisen Marca. Ten Hag var træner for Frenkie de Jong i Ajax, så de to kender hinanden rigtig godt.

Tilbuddet menes at lyde på 60 mio. euro i overgangssum samt 20 mio. euro mere i diverse variabler, sandsynligvis målt ud fra antal spillede kampe samt titler, som man oftest ser det.

Kun én gang tidligere har Barca inkasseret mere for en spiller. Det var da man i 2020 solgt Arthur Melo til Juventus. Prisen lød på 72 mio. euro, men her blev en stor del af summen dækket af et bytte med Miralem Pjanic, en transaktion som mange stadig ikke forstår den dag i dag.

Nogen fans vil nok indvende, at Neymar er det dyreste salg i Barcas historie, da PSG i 2017 måtte af med 222 mio. euro for brasilianeren. Det var dog ikke en handel, for reelt købte Neymar sig fri af sin kontrakt ved at betale sin frikøbsklausul mod Barcas vilje.

Om det lykkes for United at hente Frenkie de Jong bliver spændende at se. Umiddelbart har Barca ikke travlt med at nå til enighed og de vil sandsynligvis være afventende og se, om englænderne vil hæve sit bud på et senere tidspunkt.

.:FORSIDE:.