fbpx
Annonce

De Jong er den eneste der er startet inde i alle kampe

FCBARCELONA.DK - 09.11.20

© Getty Images
// Frenkie de Jong

Efter at Ronald Koeman helt uventet valgte at bænke Leo Messi til kampen mod Betis lørdag eftermiddag, er Frenkie de Jong nu den eneste spiller i truppen, der er startet inde i samtlige 10 kampe denne sæson.

Det er tydeligt for enhver, at Ronald Koeman har stor tillid til Frenkie de Jong, for den hollandske midtbanespiller har været med i startopstillingen hver eneste gang at Barca-træneren har sat holdet denne sæson.

Den ære delte De Jong med Messi efter de første seks kampe i ligaen og tre i Champions League, men i lørdags mod Betis, stoppede stimen for Messi, der måtte tage en uvant plads på udskiftningsbænken.

De Jong har ellers haft en lidt svingende start på sæsonen og han har selv ved flere lejligheder udtalt, at han ikke har været tilfreds med egen indsats. 'Jeg spillede ikke på højeste niveau mod Sevilla. Jeg spillede middelmådigt mod dem, men jeg føler mig alligevel i god form' kom det fra ham tidligere på sæsonen.

Det har dog ikke fraholdt Koeman fra at starte med De Jong i alle kampe og sågar benytte ham i den uvante rolle som central forsvarsspiller. Det dog på den defensive midtbane lige foran forsvaret at De Jong har sin største styrke og intet tyder på, at han mister sin sikre plads i startopstilingen lige med det samme.

.:FORSIDE:.