fbpx
Annonce

Cruyff: 'Meget svært at forstærke holdet til januar'

FCBARCELONA.DK - 08.12.22

// Jordi Cruyff

topbar222

Der tales meget om at Barca overvejer at forstærke truppen når transfervinduet åbner til januar. Sportsdirektør Jordi Cruyff er dog ikke særlig optimistisk, for økonomien er stadig en udfordring for klubben.

Rygterne er mange om mulige køb og salg til januar, men Jordi Cruyff er indstillet på, at der ikke sker ændringer i vinterens transfervindue, ikke fordi man ikke ønsker det, men fordi La Ligas økonomiske fairplay-regler gør det svært.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Vores præsident har allerede udtalt, at det er kompliceret og det er den virkelighed vi har. Vi kan samtidig med stolthed sige, at vi sendte 17 spillere til VM og det viser at holdet er super konkurrencedygtigt' indleder han et interview med avisen Sport.

'Man ønsker altid at blive bedre, men vi gjorde hvad vi kunne i det seneste transfervindue. Vi klarede det lige akkurat indenfor fairplay-reglerne, så vi kunne forstærke de zoner der var vitale for at kunne spille med i ligaen, men ikke i Champions League.  Vi har vist, at vi er på rette vej og resten må vi gøre når vi kan. Hvis vi ikke kan gøre mere nu, sker der ikke noget ved det, for så arbejder vi videre med det vi har' fortsætter Cruyff.

Heller ikke spillersalg ser sportsdirektøren som en løsning. 'Det er ikke så nemt. Det er ofte ikke nok, at enkelt spiller rejser. Man skal virkelig tænke over, om det er det værd eller ikke' siger han videre.

Cruyff mener at La Ligas økonomiske fairplay-regler er for hårde i forhold til andre store ligaer. 'Det er rigtigt at reglerne bliver strammet og det kan spansk fodbold mærke. Jeg taler ikke om Barca. Man bør se på hvad der er bedst for spansk fodbold, for konkurrencen fra andre lande er meget hård' afslutter han.



.:FORSIDE:.