fbpx
Annonce

Clement Lenglet er røget langt ned i rangordenen

Rune Stentoft Arlbjørn - 05.10.21

// Clement Lenglet

Den franske forsvarsspiller Clement Lenglet har taget hul på sin fjerde sæson i Barca efter skiftet fra Sevilla i sommeren 2018, hvor catalanerne udløste hans frikøbsklausul. I denne sæson har han dog ikke fået meget spilletid.

I sine to første sæsoner i Barca var Lenglet fast mand på holdkortet ved siden af Gerard Piqué i det centrale forsvar under Ernersto Valverde, hvor den franske forsvarsspiller leverede på et tårnhøjt niveau, men i starten af denne sæson har han ikke fået mange minutter.

Artiklen fortsætter under annoncen
article stol


Eric García er vendt hjem til Barcelona efter nogle år i Manchester City, mens Oscar Mingueza også er blevet rykket op på førsteholdet. Det har skærpet konkurrencen i det centrale forsvar, hvor Koeman indtil videre foretrækker Piqué, Araújo og García fremfor den 26-årige franskmand.

Lenglet har spillet i fire kampe i denne sæson, men kun i en af kampene har han fået fuld spilletid. Det var i sejren over Getafe på Camp Nou i slutningen af august, men ellers er det kun blevet til korte indhop i de tre andre kampe med få minutters spilletid.

Det var et tårnhøjt niveau som Lenglet leverede på i de første to sæsoner i Barca, men siden er det gået ned af bakke for den venstrebenede forsvarer. Særligt i sidste sæson fik Lenglet stor kritik blandt fansene for sine præstationer.

.:FORSIDE:.