fbpx
Annonce

Braithwaite scorede sit hidtil vigtigste mål for Barca

Rune Stentoft Arlbjørn - 04.03.21

// Sevilla // Martin Braithwaite


Martin Braithwaite tog plads på bænken fra start i onsdagens flotte pokalsejr over Sevilla. Danskeren blev dog skiftet ind senere i kampen, hvor han fik en hovedrolle med sit afgørende mål til 3-0, der sendte Barca i Copa del Rey-finalen.

I sin kamp nummer 43 for Barca fik Martin Braithwaite onsdag aften scoret sit ottende mål i Blaugrana-trøjen siden skiftet fra Leganés. Målet kom i den forlængede spilletid mod Sevilla i pokalsemifinalen, og gjorde, at Barca kunne gå videre til finalen i april.

Alle mål er vigtige for den danske angriber, men hans mål mod Sevilla onsdag må alligevel betegnes som angriberens vigtigste og mest betydningsfulde mål for Barca indtil nu.

Målet mod Sevilla har også den ekstra vigtige betydning, at Barca nu har en rigtig stor mulighed for at vinde et stort trofæ i denne sæson. Uanset om det bliver Levante eller Bilbao, som catalanerne skal møde i finalen den 17. april, så må Barca alt andet lige betegnes som favoritter til at vinde Copa del Rey.

.:FORSIDE:.