fbpx
Annonce

Barca vil tilbyde Gündogan bedre kontrakt end City

Simon Arun Vrábel - 27.03.23

// Gündoğan

Ilkay Gündogan har længe været rygtet til Barca og den seneste melding går på, at tyskeren vil vælge catalanerne fremfor sin nuværende klub Manchester City af den årsag, at den Barca står klar med bedre vilkår end englænderne.

Den tyske landsholdsspiller og faste mand på Manchester Citys midtbane, Ilkay Gündogan, har af flere omgange været rygtet til Barca. Da hans kontrakt med englænderne udløber til sommer ,er rygterne taget til og den seneste melding går nu på, at man i Barca står klar med bedre kontraktvilkår til tyskeren end dem, som Manchester City har tilbudt.

Artiklen fortsætter under annoncen


Den 32-årige tysker er ellers fast mand på Pep Guardiolas midtbane i Manchester City og alene i denne sæson har han spillet hele 37 kampe med fire mål og fire assist til følge. Af den årsag ønsker englænderne da også at beholde den erfarne midtbanespiller i klubben. Avisen Sport fortæller dog, at City-direktør Ferran Soriano og sportschef Txiki Begiristain kun har tilbudt Gündogan en ny kontrakt på et enkelt år.

Og netop længden på kontrakten er det springende punkt i forskellen på de to tilbud som Gündogan angiveligt har liggende på bordet. Avisen fortæller nemlig, at Xavi og den sportslige ledelse fra Barcas side er klar til at tilbyde tyskeren en toårig kontrakt og netop derfor, skulle den rutinerede midtbanespiller hælde mere til et skifte til den catalanske storklub.

Det er dog stadig kun spekulationer og alting vil afhænge af, at catalanerne løser de massive økonomiske udfordringer de står med.



 

.:FORSIDE:.