fbpx
Annonce

Barca og United meldes tættere på aftale om De Jong

FCBARCELONA.DK - 04.06.22

// Frenkie de Jong

Noget tyder efterhånden på, at Frenkie de Jong kan være på vej til Old Trafford. Der meldes om at de to klubber nærmer sig hinanden på en pris omkring 80 mio. euro. Spørgsmålet er dog hvad spilleren selv siger.

Der er næppe tvivl om, at Manchester Uniteds nye træner Erik ten Haag hellere end gerne vil have Frenkie de Jong til klubben fra næste sæson. Her venter der De Jong en absolut hovedrolle på den engelske midtbane.

Artiklen fortsætter under annoncen


Rygterne om Uniteds interesse har floreret siden Ten Haag blev ny træner og klubben har angiveligt forlængst kontaktet Barca for at indlede forhandlinger. Nu følger avisen Sport op med forlydender om, at de to klubber nærmer sig en mulig aftale.

Der forhandles angiveligt om pris i omegnen af 80 mio. euro, hvilket vil hjælpe gevaldigt på Barcas økonomiske situation. Modsat vil catalanerne miste en spiller som alle så i en hovedrolle på Camp Nou i mange år.

Frenkie de Jong har de seneste dage udtalt, at hans drømmeklub er Barca og at han forventer at blive. Modsat udtalte han i går, at han ikke helt føler sig til rette i Xavis måde at spille på.

Hvad der taler mod et skifte er, at Frenkie de Jong ønsker at spille med i Champions League, noget som United ikke kan opfylde, da de måtte nøjes med en 6. plads i Premier League. De Jong skal altså beslutte om han vil gå på kompromis med sine sportslige ambitioner, da United ikke har spillet med om de største titler i nogle år efterhånden.

.:FORSIDE:.