fbpx
Annonce

Barca må holde jul på 4. pladsen i La Liga

FCBARCELONA.DK - 24.12.23

 


Barca kom lidt tættere på førstepladsen i ligaen efter sejren over Almería midt på ugen, men efter at Atlético Madrid i går vandt deres udsatte kamp mod Sevilla, må Xavi og hans spillere se sig sendt ned på en fjerdeplads.

Efter at Barca med uventet besvær vandt over bundholdet Almería, satte Girona point til med et 1-1 resultat mod Betis, mens Real Madrid vandt 0-1 ude over Alavés. De resultater mindskede afstanden op til førstepladsen til syv point for Barcas vedkommende.

Artiklen fortsætter under annoncen


I går aftes blev den sidste kamp i 2023 i La Liga spillet, da Atlético Madrid tog imod Sevilla i en udsat kamp. Her vandt Atlético med 1-0 på en scoring af Llorente kort efter pausen.

Det resultat betyder, at Atlético kommer á point med Barca på 38, men da madrilenerne har en bedre målscore på +17 mod Barcas +13, er det dem der kan holde jul på tredjepladsen, men Barca må nøjes med en fjerdeplads.

Nu har alle hold i La Liga spillet 18 kampe og det bliver først i det nye år, at der igen skal spilles i ligaen. Den 3. januar tager Real Madrid mod Mallorca, men der samme aften er topbrag mellem Girona og Atlérico Madrid. Den 4. januar skal Barca i aktion på udebane mod oprykkerne fra Las Palmas.



// La Liga
.:FORSIDE:.