fbpx
Annonce

Officielt: Barca lejer Camp Nou ud til privatpersoner

Simon Arun Vrábel - 04.06.22

// Camp Nou

Barca gør det nu muligt at man som privatperson at leje Camp Nou hvis man vil spille en fodboldkamp med sine venner. Dermed er der mulighed for at udleve drømme om at spille på Europas største stadion.

I en begrænset periode i juni er det nu muligt at leje Camp Nou hvis du vil spille en fodboldkamp med dine venner. Græstæppet står alligevel foran en udskiftning og det giver en noget anderledes mulighed for at spille på Europas største fodboldstadion.

Artiklen fortsætter under annoncen


Der var oprindeligt udvalgt flere datoer i juni men på klubbens officielle hjemmeside meldes der allerede om næsten udsolgt og kun den 26. juni er i skrivende stund tilgængelig. Hvis man som hold køber oplevelsen, skal man være minimum 18 personer og alle spillere skal være over 18 år. Man får lov til at opleve Camp Nou fra græstæppet og klubben har gjort sit for at sikre, at man får så virkelighedsnær en oplevelse som muligt.

På kampdagen ankommer man til Camp Nou og får lov til at parkere sin bil ved stadion. Holdene benytter det officielle omklædningsrum og går igennem spillertunnellen ud på græstæppet, hvor der er afsat 15 min til opvarmning – præcis som til officielle kampe. Herefter fløjtes kampen i gang som vare 2x30 minutter. Under kampen stiller Barca både dommer og medicinsk stab til rådighed. Efter kampen forlader holdene igen græstæppet via spillertunnellen hvorefter omklædnings- og badefaciliteterne som de professionelle spillere brugere naturligvis står til rådighed.

Hele oplevelsen koster den nette sum af 300 euro – ca. 2200 danske kroner – per person, så for et hold på 18 spillere koster den samlede oplevelse lige i underkanten af 40.000 danske kroner.

.:FORSIDE:.