fbpx

Barca kan tjene stort på den udlejede Chadi Riad

Peter Vyff - 22.05.24

 


Barca sendte før denne sæson Chadi Riad til Real Betis, der ser ud til at beholde ham til næste sæson. Marokkaneren kan dog allerede være på vej væk, da han sættes i forbindelse med Crystal Palace, hvilket er godt nyt for Barca.

Sæsonen nærmer sig sin afslutning, og eftersom Barca forleden sikrede sig andenplads i La Liga, er ledelsens fokus nu drejet til det kommende transfervindue. Catalanerne forventes at få særdeles travlt, og i første omgang med at få solgt en række overskudsspillere.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Det er nødvendigt for at få råd til de ønskede forstærkninger og booste økonomien således, at man kan komme i mål med Financial Fair Play. Men udover at sælge spillere, har Barca også mulighed for at tjene penge på tidligere handler, hvor man fortsat har en række rettigheder i spil.

Det drejer sig blandt andet om Chadi Riad, der før denne sæson skiftede til Real Betis. Andaluserne sikrede sig i handlen en købsoption på tre mio. euro, og sådan som midterforsvaren har præsteret, er det noget de har tænkt sig at udnytte.

Catalanerne har samtidig en tilbagekøbsmulighed for syv mio. euro, samt en videresalgsklausul på 50%. Barca har dog ingen intention om at købe Riad tilbage, da man er godt besat i midterforsvaret, men de drage stor nytte af et salg.

Marokkaneren bliver ifølge avisen Sport sat i forbindelse med et skifte til Crystal Palace, der skulle stå klar med 18 mio. euro. Barca kan dermed stå til at modtage halvdelen af det beløb, samt de 3 mio. euro som Real Betis betaler, hvilket i alt giver en fortjeneste på 12 mio. euro.

riad9F

// Chadi Riad
.:FORSIDE:.