fbpx
Annonce

Barca har haft sin bedste start på ligaen i fem år

FCBARCELONA.DK - 31.10.22

// Xavi // La Liga

Med lørdagens sejr over Valencia på Mestalla, har Xavi og hans spillere samlet 31 point ud af 36 mulige i La Liga, hvilket ikke er set bedre i fem år. Det skete senest i 2017 hvor Ernesto Valverde var træner.

Barca har oplevet en kontrastfyldt start på sæsonen, for mens de har skuffet fælt i Champions League med en exit allerede i gruppespillet, har starten i ligaen været glimrende, trods nederlaget i El Clásico på Santiago Bernabeu for et par uger siden.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Resultatet efter 12 runder er 10 sejre, én uafgjort og ét nederlag, hvilket samlet set giver 31 point ud af 36 mulige. Sammenligner man med sidste sæsonstart, hvor Ronald Koeman ledede holdet, er tale om en markant forbedring. Hollænderen lykkedes kun at hente 17 point i de første 12 runder og han blev da også fyret kort derefter.

Xavi kan bryste sig af, at det er den bedste ligastart siden 2017, da Ernesto Valverde var træner. Her fik holdet hele 34 point i de første 12 runder, der bød på 11 sejre og en enkelt uafgjort. Den sæson tabte Barca kun én kamp og det var i 38. og allersidste runde mod Levante, hvor mesterskabet for længst var afgjort.

Den gode start i ligaen er noget Xavi kan bygge videre på, for det viser at holdet er på rette vej og har forbedret sig, selvom sæsonstarten har budt på mange udfordringer, specielt i Champions League.

.:FORSIDE:.