fbpx
Annonce

De danske Barca-fans er splittede omkring Xavi

FCBARCELONA.DK - 09.11.23

// Xavi

Xavi oplever efter nederlaget til Shakhtar Donetsk sin måske mest udfordrende periode som Barca-træner. Flere og flere af tilhængerne stiller spørgsmålstegn ved catalanerens evner og også de danske fans er splittede.

Efter det skuffende nederlag til Shakhtar Donetsk i Champions League har der været en massiv kritik af Barca. Det gælder også Xavi, som i øjeblikket oplever den største modstand imod sig, siden han blev Barca-træner for lidt mere end to år siden.

Også hos de danske Barca-fans er der uenighed at spore hvad angår Xavi og tilliden til catalaneren. Onsdag spurgte vi brugerne her på fcbarcelona.dk om Barca-træneren og om man fortsat har tillid til Xavi. Her må resultatet siges at være splittet.

Artiklen fortsætter under annoncen


Lidt over 2500 personer har deltaget i afstemningen og her siger cirka 62%, at de stadig har tillid til Xavi som Barca-træner. På den anden sige har cirka 38% stemt, at de ikke har tillid til den tidligere midtbanegeneral.

Selvom der fortsat er et flertal for Xavi, så må de 38%, som har mistet tilliden til Barca-træneren, alligevel siges at være en betydelig andel. Nu bliver det så spændenden at se, om Xavi i de kommende kampe kan få vendt skuden og vinde nogle af skeptikerne tilbage, eller om flere skuffende resultater vil resultere i en endnu større modstand.

Se og deltag i afstemningen herunder.

Afstemning: Har du tillid til Xavi som Barca-træner?


.:FORSIDE:.