fbpx
Annonce

Barca har fokus på Kimmichs situation i Bayern

Peter Vyff - 02.11.23

// Joshua Kimmich

Ledelsen brugte lang tid på at finde en erstatning for Sergio Busquets, der forlod Barca i sommer. Catalanerne endte med at hente Oriol Romeu, der dog ikke er en langsigtet afløser, og derfor holdes der skarpt øje med Joshua Kimmich.

Selvom det ikke kom som et chok, at Busquets valgte at forlade Barca, satte det alligevel ledelsen i en presset situation. Den økonomiske situation betød nemlig, at det blev svært at finde en kvalitetsafløser, og derfor endte man også med at gå med Romeu, der blev hentet hos Girona for knap fire mio euro.

Xavi havde ellers håbet på spillere som Martín Zubimendi, Rúben Neves og Joshua Kimmich, og taget Romeus seneste præstationer i betragtning, er disse spillere stadig i spil som potentielle forstærkninger. Og imens de to førstnævnte ser forholdsvis umulige ud at hente, menes tyskeren nu at være indenfor rækkevidde.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det skriver avisen Sport, der begrunder deres mistanke med, at Kimmich eftersigende ikke ønsker at forlænge sin kontrakt med Bayern München, der udløber i 2025. Det skyldes, at midtbanespilleren har mistet sin faste plads i startopstillingen, hvilket Thomas Tuchel også har været ude at kommentere på.

Tyskeren er dog ikke i tvivl om sine kvaliteter, og Barca har også tidligere været meldt interesseret i landsholdsspilleren, hvilket især skyldes Xavi, der er stor fan af ham. Catalanerne havde dog ikke råd til Kimmich, men skulle han vælge ikke at forlænge, kan et skifte igen komme på tale.

Den 28-årige Kimmich er dog et eftertragtet mål for mange klubber, og ifølge Sport har Real Madrid og Manchester City også meldt sig på banen. Og især sidstnævnte nævnes som en god mulighed, da tyskeren kan blive genforenet med Pep Guardiola, der i sin tid gav ham sit store gennembrud hos Bayern.

.:FORSIDE:.