fbpx
Annonce

Barca har bekræftet Oscar Minguezas lårskade

FCBARCELONA.DK - 12.08.21

© Getty Images
// Mingueza

Oscar Mingueza er vendt tilbage fra OL, hvor han blev skadet og næsten ikke spillede. Nu er han tilbage i Barcelona og her bekræftes skaden, men klubbens læger kommer ikke med et bud på, hvor lang pause der venter.

Mingueza blev skadet i Spaniens første gruppekamp ved OL, efter at han blot havde spillet 20 minutter. Han sad over nogle kampe, men kom i aktion i semifinalen, hvor skaden dog brød op igen og så var OL slut for hans vedkommende.

Det er en skade i venstre baglår og i går blev catalaneren undersøgt at klubbens læger, der efterfølgende kom med en udmelding. Her bekræfter de skaden, men uden at fortælle hvor alvorlig den er eller hvornår Mingueza ventes at kunne spille igen.

Der er dog forlydender om, at der næppe er tale om noget langtvarigt, men at Mingueza går glip af de første runder af ligaen, der indledes på søndag med kampen mod Real Sociedad.

.:FORSIDE:.