fbpx
Annonce

Barca forbereder venskabskamp mod Club América

Peter Vyff - 09.11.23

// Club America

Barca skulle efter sigende arbejde på én eller flere venskabskampe i december for at generere indtægter. Rygterne er nu taget til, og meget tyder på at ledelsen er tæt på at lukke en aftale med det mexicanske hold, Club América.

Den økonomiske situation hos Barca betyder, at der fortsat arbejdes hårdt på at finde besparelser og ekstra indtægtskilder. Det skyldes især ledelsens planer om, at hente Vitor Roque til holdet efter årsskiftet, og hvis det skal kunne lade sig gøre, skal der angiveligt findes 40 mio. euro.

Artiklen fortsætter under annoncen


Catalanerne arbejder derfor på at afholde én eller flere venskabskampe i december, og lokationen bliver sandsynligvis i USA, hvor Barca tidligere har oplevet stor kommerciel succes. Det melder journalisten Gerard Romero fra mediet Jijantes, der også tilføjer at modstanderen angiveligt bliver Club América fra Mexico.

Opgøret kommer ifølge Romero til at finde sted i Dallas, og skal spilles den 21. december, hvorefter spillerne rejser på juleferie. Det er dog endnu uvist, hvorvidt Barca spiller deres sidste ligakamp mod UD Almeria den 19. eller 20. december, hvilket kan få betydning for, hvornår venskabskampen mod mexicanerne spilles.

De sidste detaljer skal derfor først på plads, inden offentliggørelsen af kampen kan finde sted. Men som tingene ser ud nu, ser det ud til at Barca igen i år er på vej til USA, efter at have besøgt dem tidligere i sommeren på holdets pre-season tur.



 

.:FORSIDE:.