fbpx
Annonce

Barca fik grønt lys til arbejdet med Espai Barca

FCBARCELONA.DK - 24.10.21

// Camp Nou // Espai Barca

I går blev generalforsamlingen fra i søndags genoptaget og her var et af de vigtige punkter en afstemning om ledelsen skal arbejde videre med det ambiøse projekt Espai Barca, hvor Camp Nou skal udvides og moderniseres.

Generalforsamlingen i søndags trak ud og måtte midlertidigt suspenderes, da deltagerne ville nå at se kampen mod Valencia på Camp Nou. I går blev generalforsamlingen så genoptaget, så man kunne nå de sidste punkter på agendaen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Her skulle der blandt andet stemmes om Espai Barca, ikke selve projektet, men om ledelsen kan gå i gang med at skaffe de 1.500 mio. euro det forventes at ville koste. Det var der et massivt flertal for og dermed kan klubben fortsætte forberedelserne.

Forleden forsikrede præsident Joan Laporta om, at når alle detaljer omkring Espai Barca er på plads, vil det blive sat til afstemning hos klubbens 145.000 medlemmer. Det bliver således medlemmerne der får det sidste ord.

.:FORSIDE:.