fbpx
Annonce

Barca er tæt på at købe stortalentet Alberto Moleiro

Anders Lang Jensen - 11.07.22

// Alberto Moleiro

Barca er over en længere periode blevet sat i forbindelse med det unge talent Alberto Moleiro fra Las Palmas. Netop her hentede Barca i sin tid Pedri, og nu er man millimeter fra også at hente 18-årige Moleiro i Las Palmas.

Det har udelukkende været en stor succeshistorie, siden Barca købte Pedri i UD Las Palmas tilbage i 2019. Nu er catalanerne tæt på at bringe et nyt stortalent til Camp Nou fra klubben på Gran Canaria. 18-årige Alberto Moleiro er efter sigende meget tæt på et skifte til Barca.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Præsident i UD Las Palmas, Miguel Ángel Ramírez, rejser nemlig af sted til Barcelona inden for de nærmeste dage for at lukke aftalen, der vil sende Alberto Moleiro til Camp Nou. Det melder det lokale medie i Las Palmas, Canarias7.

Alberto Moleiro anses for et af de største talenter, som ungdomsafdelingen i UD Las Palmas har haft i klubben de senere år. Den offensive midtbanespiller rykkede op på førsteholdet sidste år og spillede hele 38 førsteholdskampe i den forgangne sæson.

Las Palmas spiller i La Liga 2 og var tæt på at nå oprykning til den bedste række før sommerpausen. Holdet tabte dog til Tenerife i playoff-systemets semifinale. Det ventes, at Alberto Moleiro bliver udlejet til Las Palmas i den kommende sæson for at rykke endegyldigt til Barca i sommeren 2023.

.:FORSIDE:.