fbpx
Annonce

Video: B-holdet indledte oprykningsspil med sejr

FCBARCELONA.DK - 04.04.21

© FC Barcelona
// Barca B

I går aftes tog Barca B fat på oprykningsspillet til 2. division A, da de mødte Alcoyano hjemme på Estadi Johan Cruyff. Her spillede de en god kamp og hentede en vigtig sejr på 2-1.

Efter at være sluttet på 2. pladsen i sin gruppe i 2. division B, kom Barca B videre til oprykningskampene, hvor de skal møde Alcoyano, Ibiza og Villarreal B både ude og hjemme.

I går gjaldt det Alcoyano hjemme på Estadi Johan Cruyff. Her havde Barca B velkendte profiler med som Ilaix Moriba, Alex Collado og Konrad de la Fuente.

Barca B lagde godt ud og satte sig på spillet. Det gav resultat i det 25. minut, hvor Rej Manaj sendte bolden i nettet efter et oplæg af De la Fuente. Barca B fortsatte med at dominere og skabte også gode muligheder, men der kom ikke flere mål inden pausen.

Anden halvleg blev indledt med en flot scoring på et direkte frispark, hvor Alex Collado drejede bolden op i målhjørnet i bedste Messi-stil. 2-0 og Barca B havde kampen under kontrol.

Alligevel lykkedes for Alcoyano at skabe spænding om resultatet med en reducering i det 88. minut. Det satte Barca B under pres i slutfasen, men det blev ved 2-1 og dermed tre vigtige point for B-holdet, der således kom godt fra start i oprykningsspillet.

Se kampens højdepunkter her:



.:FORSIDE:.