fbpx
Annonce

Azpilicueta om Barca-skifte: 'London er mit hjem'

Peter Vyff - 09.12.22

// Cesar Azpilicueta

topbar222

Barca forsøgte i sommerens transfervindue på at hente César Azpilicueta til Camp Nou, men han endte dog med at blive hos Chelsea. I et nyligt interview med avisen Sport åbnede han om omkring det mislykkedes skifte.

Ledelsen arbejdede hårdt på at forstærke holdet i sommer, hvor flere stjernespillere blev hentet til Camp Nou. Catalanerne havde dog også håbet på at César Azpilicueta ville være at finde i førsteholdstruppen, men højre backen endte istedet med at blive hos Chelsea.

Artiklen fortsætter under annoncen


Den 33-årige Azpilicueta havde ellers åbnet op for et skifte til Camp Nou, men ledelsen på Stamford Bridge endte dog med at overbevise ham om at blive, hvilket han udtalte sig om i et interview med Sport.

'Jeg stod i en situation, hvor jeg havde spillet mindre end 30 kampe for Chelsea på sæsonen og samtidig stod uden kontrakt. Det havde jeg aldrig prøvet tidligere i mit liv. De nye ejere ankom dog, og overbeviste mig om at de ønskede at beholde mig' sagde han.

Barca, og resten af fodboldverdenen, havde nærmest taget for givet at Azpilicueta ville skifte, og det kom derfor som et chok, at han endte med at forlænge kontrakten med Chelsea. Spanierens store beslutning om at blive på Stamford Bridge uddybede han også i interviewet, hvor backen afslørede at han var i direkte kontakt med Xavi.

'London er mit hjem og mine børn taler bedre engelsk end spansk. Da jeg tog beslutningen talte jeg med Xavi, og jeg håber han forstod mine bevæggrunde', afsluttede Chelsea-spilleren.

Ledelsen på Camp Nou endte med at hente Héctor Bellerín istedet for Azpilicueta, hvilket ikke har vist sig at være den store succes. Barca er derfor fortsat på udkig efter en stabil højre back til startopstillingen, hvilket lader til at være klubbens førsteprioritet når transfevinduet åbner efter årsskiftet, hvis økonomien og mulighederne tillader det.



.:FORSIDE:.