fbpx
Annonce

Avis: Xavi holder møde med De Jong og Memphis

Simon Arun Vrábel - 22.07.22

// Frenkie de Jong // Memphis Depay

Xavi vil én af de kommende dage holde et møde med både Frenkie de Jong og Memphis Depay vedrørende deres fremtid og her mener de catalanske medier, at cheftræneren vil råde dem begge til at søge videre i karrieren.

De to hollænderes fremtid er forsat uvis og ifølge det catalanske avis Sport vil Xavi i én af de kommende dage holde et møde med begge spillere, hvor han vil prøve at overbevise dem om at søge videre i karrieren.

Selvom truppen i øjeblikket holder pre-season i USA og derfor har et tætpakket program med både træning og kampe, så forsætter arbejdet i kulissen med at genopbygge holdet og afklare fremtiden for de uønskede spillere. To af dem er Frenkie de Jong og Memphis Depay, hvis fremtid forsat er uafklaret til trods for, at de begge er med truppen i USA.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Der har været mange skriverier omkring Frenkie de Jong og klubben har endda to gange har været ude at forsikre offentligheden om, at hollænderen er ønsket på Camp Nou og dermed en del af fremtiden. Alligevel forsætter skriverierne om hollænderen med uændret kraft, for pressen mener at vide, at det er den kæmpe lønpakke på godt 90 millioner euro, som De Jong har til gode, som er den primære årsag til, at man gerne vil af med hollænderen.

De seneste meldinger går på, at Frenkie de Jong har afvist Manchester United primært fordi, at klubben ikke spiller Champions League i næste sæson, men tilbuddet som ligger på bordet fra Chelsea er endnu ikke blevet afvist.

For klubbens anden hollænder Memphis Depay er historien en anden - dog er udfaldet det samme. Memphis er blevet tilovers efter at man i to transfervinduer i streg har købt nye angribere. Aubameyang, Ferran Torres, Lewandowski, Raphinha og forlængelsen af Dembélé har sendt hollænderen lavest i hierarkiet af spillere, som Xavi ønsker at arbejde med. Memphis har allerede afvist et tilbud fra Tottenham og derfor afventer han andre muligheder for at kunne træffe den bedste beslutning omkring sin fremtid.

Avisen Sport mener dog at vide, at Xavi vil holde et møde med begge spillere og prøve at skubbe dem i retning af, at de skal søge efter karrieremuligheder udenfor Camp Nou og at det vil være i alles interesse, at de gør det hurtigst muligt. Begge spillere har angiveligt forståelse for klubbens situation, men er uforstående overfor, hvorfor det er dem, som skal betale prisen med en ”one-way-ticket” ud af klubben. Det bliver derfor spændende at se, hvordan de kommende uger kommer til at udvikle sig.

.:FORSIDE:.