fbpx
Annonce

Avis: Xavi foretrækker De Jong som Busquets-afløser

Anders Lang Jensen - 10.01.23

// Sergio Busquets // Frenkie de Jong

Det helt store spørgsmål i Barca for tiden, er Sergio Busquets fremtid i klubben. Ledelsen arbejder på mulige arvtagere på markedet, men Xavi mener angiveligt, at Frenkie de Jong bør tage over for Busquets.

34-årige Sergio Busquets overvejer for tiden sin fremtid med kontraktudløb til sommer, selvom Barca håber at forlænge med midtbanelegenden i en sæson mere, men uanset hvad skal Barca finde en løsning på den defensive midtbane.

Artiklen fortsætter under annoncen


Rygterne er mange omkring mulige indkøb til positionen såsom Ruben Neves, Martín Zubimendi og N'Golo Kanté. Men står det til cheftræner Xavi, vil han hellere finde arvtageren internt i truppen i form af hollandske Frenkie de Jong. Det melder avisen Sport.

I stedet for at satse dyrt økonomisk på en ny spiller udefra, ønsker Xavi altså at satse på Frenkie de Jong den kontrollerende midtbaneposition. Hvor klubben i sommer ønskede at sælge hollænderen, anser trænerstaben nu De Jong som urørlig og fremtidens mand centralt på midtbanen.

dejong44

.:FORSIDE:.