fbpx

Avis: Xavi afviser rygter om Aubameyang til Chelsea

Markus Johannessen - 06.08.22

// Xavi // Aubameyang

De seneste rygter har lydt på, at Chelsea har interesse i Aubameyang, hvilket både Barca og den gabonesiske angriber skulle have virket positive overfor. Det har cheftræner Xavi dog angiveligt blankt afvist. 

Ifølge den catalanske avis Sport, har Xavi ingen intentioner om at lade Pierre-Emerick Aubameyang returnere til Premier League. Rygterne opstod i kølvandet af Lewandowskis ankomst, hvilket startede spekulationer om Aubameyangs exit.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Den sportslige ledelse ser dog angiveligt ikke den polske målmaskine som en direkte erstatning for den gabonesiske. Tværtimod er det eftersigende visionen, at de skal komplimentere hinanden i toppen af offensiven. 

Ifølge avisen Sport, har Xavi netop meldt ud, at han har brug for Aubameyangs målnæse og ikke engang vil overveje at indgå forhandlinger med London-klubben, som prøver at finde en erstatning til Lukaku. Cheftræneren kan også kun kigge tilbage på Aubameyangs indhop med tilfredshed. Den 33-årige angriber kom til Barca i slutningen af januar og formåede hurtigt at stige til tops på catalanernes topscorerliste, samt dominere statistikkerne i La Liga med en scorings-ratio på 0.65, hvilket kun blev overgået af Karim Benzema. 

Ifølge Sport har Aubameyang heller ingen intentioner om at forlade Camp Nou. Angriberen er eftersigende meget positiv over at bo i Barcelona med hele familien og derudover meget glad for at repræsentere klubben. Han er angiveligt sikker på, at han ikke vil mangle spilletid og det ser fortsat ud til kun at være Martin Braithwaite og Memphis Depay, der forlader truppens offensiv.

.:FORSIDE:.