fbpx
Annonce

Avis: Stor afstand i forhandlingerne om Torres

Anders Lang Jensen - 29.11.21

// Ferran Torres

instabar


Barcas fodbolddirektør Mateu Alemany og administrerende direktør Ferran Reverter har været et smut i engelske Manchester for at drøfte en mulig aftale om Ferran Torres. Økonomisk er der dog langt mellem parterne lige nu.

Barca viser stor villighed til at smide en større pose penge på bordet for at købe Torres. Noget det ikke ligefrem var forventet, at Barca var hverken klar eller i stand til. Den udsendte delegation fremlagde dog planer om en permanent transfer og en købspris på 50 millioner euro.

Artiklen fortsætter under annoncen


Så let slipper Barca dog ikke. Umiddelbart er der stor afstand mellem klubberne, eftersom englænderne har lagt en startpris på hele 80 millioner euro for Ferran Torres. Der udspiller sig altså et pokerspil, hvor klubberne muligvis ender med at finde frem til en aftale. Det melder avisen Sport.

Ifølge avisen er der dog optimisme fra Barcas side om, at en købsaftale bliver indgået til januars transfervindue. Det faktum, at Manchester City-ledelsen var klar til at forhandle om Torres, vurderes at være et tegn på, at englænderne er villige til at sende den 21-årige spanier til Camp Nou.

.:FORSIDE:.