fbpx
Annonce

Avis: Sådan stiller Barca op til El Clásico

FCBARCELONA.DK - 10.04.21

// El Clásico // Real Madrid


Det er først i aften lidt før kl. 20 at startopstillingen til aftenens Clásico offentliggøres og det helt store spørgsmål er, om Koeman vælger at sende den tilbagevendte Piqué på banen fra start. Avisen Sport mener at have svaret.

Gerard Piqué blev i går meldt klar efter en måneds skadespause på grund af en knæskade, men han er med i truppen mod Real Madrid. Det er samme er Sergi Roberto, der vender tilbage fra en lårskade.

Piqué er under normale omstændigheder indiskutabel på Barcas hold til de største og vigtigste kampe, men avisen Sport er overbevist om, at catalaneren tager plads på bænken i aftenens Clásico. Koeman ønsker angiveligt ikke at risikere noget, specielt fordi der venter en pokalfinale om en uge.

Sport forventer at Koeman stiller med sin 3-4-3 formation, hvor De Jong rykker ned i det centrale forsvar, hvor han med garanti får selskab af Lenglet. Spørgsmålet er så om det bliver Mingueza eller Araujo der får den sidste plads. Her peger Sport på Mingueza, fordi Araujo endnu ikke har fundet topformen efter sin skadespause.

Bag sig får de selvfølgelig Ter Stegen og lige så sikkert er det, at Alba og Dest får opgaverne som fremrykkede backs.

Også Busquets og  Pedri er stensikre på at starte inde og heller ikke i front er der meget tvivl - her kommer Messi, Griezmann og Dembélé til at ligge.

Dermed ser avisen Sports bud på en startopstilling samlet set således ud: Ter Stegen, Dest, Mingueza, De Jong, Lenglet, Alba, Busquets, Pedri, Messi, Griezmann og Dembélé.

Kampen i aften fløjtes i gang kl. 21.00 og kan ses på TV2 Sport X.

.:FORSIDE:.