fbpx
Annonce

Avis: Ledelsen betragter nu De Jong som urørlig

Simon Arun Vrábel - 26.12.22

// Frenkie de Jong

I løbet af de seneste uger har situationen omkring Frenkie de Jong ændret sig markant og med tanke på, at Sergio Busquets snart stopper, forlyder det, at ledelsen nu anser hollænderen som én af holdets allervigtigste spillere for fremtiden.

Den sportslige ledelse på Camp Nou skulle angiveligt have ændret strategi og det betyder, at Frenkie de Jong nu bliver én af holdets allervigtigste spillere. Beslutningen skulle primært været kommet i lyset af, at man ved at Sergio Busquets inden længe stopper i klubben. Da man har svært ved at finde en kompetent afløser til en fornuftig pris på spillermarkedet kommer den blonde hollænder ind i billedet.

Ting kan gå hurtigt i fodboldens verden og det er forholdet imellem Frenkie de Jong og ledelsen i Barca et godt eksempel på, hvis man skal tro på den seneste historie, som den catalanske avis Sport bringer. Historien går i forlængelse af den seneste melding fra avisen, som gik på, at Xavi har bedt den sportslige ledelse om at afvise alle bud under 85 millioner euro på den De Jong. Den nyeste melding fra Catalonien går nu på, at Frenkie de Jong får en nøglerolle i klubben.

Artiklen fortsætter under annoncen


Økonomisk set betyder det, at man indstiller alle forsøg på at sælge hollænderen samt overtale ham til at gå ned i løn. Man vil forsat prøve at tilbyde De Jong en ny kontrakt med en lavere løn, som dog strækker sig over en længere periode, men taktikken skulle være væsentligt mindre pressende. Samtidig vil man imødekomme Xavis ønske og kun overveje tilbud hvis der skulle komme et enormt højt tilbud og det må være over 90 millioner euro, hvilket virker usandsynligt, at nogen klubber er klar til at byde.

Sportsligt set overvejer man for første gang at bruge Frenkie de Jong på den defensive midtbane, når Sergio Busquets forventeligt stopper med udgangen af denne sæson. Det er den samme position, som De Jong med stor succes har spillet i Ajax og spiller på det hollandske landshold, men i Barca har man hele tiden insisteret på, at De Jongs kvaliteter var bedre som en offensiv spiller. Den holdning skulle man nu have ændret.

Xavi har sammen med den sportslige ledelse afsøgt spillermarkedet igennem en længere periode og selvom navne som Ruben Neves, Martin Zubimendi med flere har været nævnt, så har man ikke formået at finde den rette spiller til den rette pris. Derfor skulle man være indstillet på at give Frenkie de Jong den meget omtalte plads på den defensive midtbane, hvilket samtidig vil gøre ham til en af truppens allervigtigste spillere.

.:FORSIDE:.