fbpx
Annonce

Avis: Ferran Torres ventes klar til El Clásico

Markus Johannessen - 21.07.22

// Ferran Torres

Ferran Torres vender tilbage til torsdagens træningssession i Las Vegas, hvor catalanerne forbereder sig til weekendens opgør mod Real Madrid. Xavi kan angiveligt regne med at have angriberen kampklar til el Clásico.

Den 22-årige angriber kom galt afsted på sin første arbejdsdag efter sommerferien. Den skade han pådrog sig i højre fod ser dog ud til at være overstået og den unge kantspiller er angiveligt klar til at tilslutte sig truppen igen. På grund af skaden var han ikke med mod Inter Miami.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Ifølge den catalanske avis Sport, vil Ferran Torres derimod være at finde på Cashman Field i Las Vegas, hvor truppen afholder torsdagstræningen. Avisen melder også, at Ferran Torres vil være tilgængelig for Xavi, når han skal udtage truppen til El Clásico tidligt søndag morgen, dansk tid.

Angriberen har heldigvis også været i stand til at genoptræne og holde formen ved lige, på trods af at han ikke har kunnet træne med kollegaerne. 

Efter Barcas seneste forstærkninger i angrebet i form af Lewandowski, Dembélé og Raphinha, gælder det også om at kæmpe til det yderste for sin plads i offensiven. Xavi har efterhånden et bredt udvalg af angribere.

 

.:FORSIDE:.