fbpx
Annonce

Avis: Dommerkomité erkender fejl i Madrid-Almería

FCBARCELONA.DK - 24.01.24

© Getty Images
// La Liga

Dommerpræstationen i opgøret mellem Real Madrid og Almería fylder stadig meget i de spanske og catalanske medier. Nu er der forlydender om, at dommerkomitéen internt har erkendt, at der blev begået to store fejl.

Real Madrid havde næppe fået alle tre point i opgøret mod Almería, hvis det ikke havde været for en hjælpende hånd fra dommer José Hernández Maeso og VAR-dommer Hernández Hernández, der til sammen havde en række kontroversielle kendelser i afgørende situationer, hvor alle gik Real Madrids vej.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu fortæller mediet Candena SER, at den spanske dommerkomité, CTA, i interne dokumenter konkluderer, at der blev begået fejl i opgøret i to meget vigtige aktioner. Det skulle angiveligt dreje sig om det dømte straffespark til Madrid samt den scoring hvor Vinicius brugte det øverste af armen til at sende bolden i mål.

CTA har ikke meldt noget ud officielt, hvilket de reelt aldrig gør for at beskytte deres dommere. I stedet er der forlydender om, at de vil straffe de personer der har kritisteret dommerne i opgøret og her er rækken lang, blandt andre Xavi Hernández og præsident Laporta, samt ikke mindst Almerías træner, der var rasende efter kampen, hvor han fik rødt kort for at protestere.

Intet tyder på at bølgerne lægger sig lige med det samme omkring sagen og dommerne i Real Madrids og Barcas kampe vil være endnu mere i fokus end de allerede er.

.:FORSIDE:.