fbpx
Annonce

Avis: Dembélé forlænger med fem år i næste uge

FCBARCELONA.DK - 23.12.21

// Ousmane Dembélé

Der er måske snart gode nyheder på vej i Barcelona. Ifølge avisen Sport er Barca og Dembélé blevet enige om en forlængelse og noget uventet skulle der være tale om en forlængelse på hele fem år.

Noget tyder på at Dembélé vælger at blive i Barca, noget som klubben har kæmpet for i flere måneder. Forleden sagde sportsdirektør Mateu Alemany, at man ønsker en afklaring inden nytår, da Dembélé ellers frit kan forhandle med andre klubber.

Artiklen fortsætter under annoncen


Avisen Sport fortæller, at Dembélé skriver under på en femårig aftale i næste uge, så han tilhører klubben frem til juni 2027. Kontrakten skulle være tilpasset klubbens økonomiske situation, hvilket indebærer en lønnedgang for angriberen.

Er der hold i historien fra Sport, er der tale om en overraskende udvikling. Dembélé kan tjene langt mere i andre klubber og der har været spekulationer om, at han ville væk til sommer på fri transfer.

Der har den senste uge været rygter om en toårig forlængelse, men nu ser det altså ud til, at aftalen bliver på fem år, hvilket er mere sædvanligt for en kun 24-årig spiller.

Sport skriver at Dembélés agenter anbefalede et klubskifte af økonomiske årsager, hvilket også ville indebære store bonusser til dem selv. I sidste ende skulle Dembélé dog have meddelt dem, at han ønsker at være en del af Xavis projekt.

.:FORSIDE:.