fbpx
Annonce

Avis: City vil sælge Eric García for 5 mio. euro

Anders Lang Jensen - 15.01.21

© Getty Images
// Eric Garcia

Det er en offentlig hemmelighed, at Manchester Citys unge forsvarsspiller Eric García skifter på en fri transfer til Barca til sommer ved kontraktudløb. Barca har hele tiden ønsket at købe García nu, og City har angiveligt sænket deres krav.

I sommer var der gennem længere tid konkrete forhandlinger mellem Barca og Manchester City. Englænderne ønskede dog en samlet transferpris på i omegnen af 20 millioner euro – en pris Barca absolut ikke var villig til at betale med Garcías kontraktudløb in mente.

Situationen i det centrale forsvar er dog ikke blevet mere rolig siden sommerens transfervindue. På Camp Nou er at styrke midterforsvaret i dette januarvindue en topprioritet, og ifølge avisen Mundo Deportivo passer det fint sammen med, at Manchester City angiveligt sænker deres krav.

Ifølge avisen er englænderne nu åbne for at sælge 20-årige Eric García til Barca allerede nu. Priskravet skulle ligge på 5 millioner euro plus yderligere 5 millioner euro i mulige bonusser og variabler. Derudover skulle Manchester City acceptere en anderledes betaling fra Barcas side med mindre rater, som først betales til næste år.

.:FORSIDE:.