fbpx
Annonce

Avis: Chelsea har budt på Frenkie de Jong

Peter Vyff - 07.08.22

// Frenkie de Jong

Barca bliver eftersigende nød til at få solgt Frenkie de Jong, hvis ledelsen skal lykkes med at få reduceret holdets lønudgifter. Catalanerne skulle nu eftersigende have modtaget et tilbud fra Chelsea, som inkluderer Marcos Alonso.

Sommerens transfervindue har været hektisk på Camp Nou, hvor ledelsen har formået at forstærke holdet markant. Catalanerne har tilføjet store stjernenavne som Robert Lewandowski, Jules Koundé og Raphinha til førsteholdstruppen, men det har vist sig ikke at være problemfrit.

Barca kan eftersigende ikke registere holdets nyindkøb, da den økonomiske situation på Camp Nou fortsat er et problem. Ledelsen arbejder derfor hårdt på at få solgt en række førsteholdsspillere, og sænke holdets høje lønomkostninger.

Manchester United har siden transfervinduets start forsøgt at hente Frenkie de Jong til Old Trafford. Barca ønskede i starten ikke at slippe hollænderen, men ledelsen endte eftersigende med at acceptere et tilbud på hele 85 millioner euro for landsholdsspilleren.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Hollænderen har dog intet ønske om at skifte til Manchester United, som ikke formåede at kvalificere sig til dette års Champions League, og modstanden er næppe blevet mindre efter Uniteds skuffende start på Premier League med nederlaget til Brighton.

Chelsea har derfor blandet sig i kampen om landsholdsspilleren, og ifølge avisen Sport skulle Barca have modtaget et tilbud på 70 millioner euro, plus forsvarsspilleren Marcos Alonso.

Barca har netop forsøgt at hente Alonso til Camp Nou i det indeværende transfervindue, da Xavi ikke har de store alternativer til Jordi Alba på venstreback. Det har Chelsea nu tænkt sig at udnytte ved at inkludere landsholdsspilleren i tilbuddet for at hente Frenkie de Jong.

Hos Chelsea skulle ledelsen ifølge Sport være sikre på, at deres tilbud vil blive accepteret på Camp Nou, og der fokuseres i stedet på at få overbevist hollænderen om at skifte til Stamford Bridge. Den 25-årige Frenkie de Jong har nemlig ofte gjort det klart, at han foretrækker at blive hos Barca.

Hvis hollænderen skulle nægte at skifte, så forlyder det at Chelsea vil acceptere et bud på 10 millioner euro for Alonso. Barca skulle dog eftersigende også presse på for at Frenkie de Jong til at skifte, hvis han ikke skulle acceptere en lønnedgang, hvilket er nødvendig for at få økonomien til at hænge sammen på Camp Nou.

.:FORSIDE:.