fbpx

Avis: Benardo Silva har bedt Barca om at byde på ham

Simon Arun Vrábel - 16.07.23

// Bernardo Silva

I Barca har man ikke opgivet drømmen om Bernardo Silva, og i Manchester City håber portugiseren, at Barca vil sende et formelt bud afsted, da han angiveligt meget gerne vil være en del af Xavis projekt.

Bernardo Silva er udmærket klar over, at Barca drømmer om at kunne hente den talentfulde men dyre midtbanespiller, og portugiseren håber, at hans gode relation til Pep Guardiola gør, at partnerne kan få en handel på plads.

Artiklen fortsætter under annoncen


Xavi har lige siden sin ankomst til Barca, set Bernardo Silva som den perfekte brik til midtbanen, og med Ilkay Gündogans ankomst virker et køb af portugiseren da også kun endnu mere oplagt. Den talentfulde midtbanespiller kommer dog ikke til at forlade Manchester City billigt, og rygterne går på, at købsprisen ligger omkring 70 millioner euro, hvilket har afholdt Barca fra at sende nogen som helst form for bud afsted.

Nu fortæller avisen Mundo Deportivo dog, at Silva, via sin agent Jorge Mendes, har bedt Barca om at kontakte Manchester City, for portugiseren tror og håber på, at partnerne i forenelighed kan finde en god løsning. Imens Silva har et godt forhold til sin træner, Pep Guardiola, er Jorge Mendes gode venner med Joan Laporta og i den sportslige ledelse i England sidder flere tidligere Barca-profiler som direktør Ferran Soriano og sportschef Txiki Begiristain.

Derfor er Silva overbevist om, at partnerne kan finde hinanden, men forhandlingerne kan ikke begynde førend Barca har kontaktet Manchester City. Bolden skulle derfor med andre ord ligge på Barcas banehalvdel, og så er spørgsmålet, om man i den catalanske hovedstad, har samme optimisme som Bernardo Silva.



.:FORSIDE:.