fbpx
Annonce

Avis: Barca overvejer at købe Joao Félix

Markus Johannessen - 13.03.22

// Joao Felix

Barcas interesse for den portugisiske angriber Joao Félix vokser angiveligt i takt med, at Haaland-handlen ser ud til at sive ud af catalanernes hænder. Atlético ønsker indtil videre ikke at sælge deres stjerne, men den situation kan ændre sig drastisk, hvis de ikke kvalificerer sig til Champions League. 

Barca leder efter en angriber på topniveau til at styrke holdet næste sæson. Haaland har indtil videre været det store navn i catalanske og spanske medier, men alle de økonomiske forhold, der gør sig gældende for ankomsten af den norske målmaskine, tvinger Barca til at se på andre alternativer. Der er stor sandsynlighed for, at forhandlingerne om Dortmunds 9'er ikke bliver en realitet.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge den catalanske avis Sport, er Joao Félix på toppen af catalanernes liste, som mulig kandidat til den offensive kæde på Camp Nou. Selvom den 22-årige angriber har haft perioder på bænken, må man sige, at han har genfundet målappetitten på det seneste. Hans kynisme samt tekniske egenskaber er noget, som Barca hungrer efter for at skabe det komplette angreb. 

Det bliver dog ikke et nemt projekt for catalanerne at hente Atlético Madrids hidtil dyreste signing, men eftersigende skulle Joao Félix' agent og landsmand, Jorge Mendes, arbejde intenst på at få angriberen til en anden klub, hvis Atlético ikke præsterer at optræde i den kommende Champions League turnering. 

.:FORSIDE:.