fbpx
Annonce

Avis: Barca mødes med Dembélés agent mandag

FCBARCELONA.DK - 01.01.22

// Ousmane Dembélé

ps5 art


Ousmane Dembélés kontraktforlængelse med Barca hænger i en meget tynd tråd, men nu ser Barca ud til at give det en sidste chance. Catalanerne mødes med angriberens agent på mandag.

Forhandlingerne med Dembélé brød som bekendt sammen for nyligt, da angriberens agent krævede en voldsom og meget urealistisk løn af Barca, mens han samtidig forsøgte at spille catalanerne op mod andre europæiske topklubber.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu er det så den madrilenske avis AS, som lørdag kan afsløre, at Barca på mandag skal mødes med Dembélés agent til et absolut sidste og afgørende møde. Her vil der komme et endegyldigt svar på, om franskmanden forlænger med Barca.

Ifølge AS har Barca ikke tænkt sig at give sig i forhold til det tilbud, som man allerede har givet Dembélé, og som er givet ud af den sårbare økonomiske situation, som klubben befinder sig i. Ved mandagens møde kræver Barca et endegyldigt svar fra Dembélé på, om han accepterer tilbudet eller ej.

Når man ikke til enighed ved mandagens møde vil Barca ifølge AS meddele Dembélé, at man vil sælge ham øjeblikkeligt og at han skal finde sig en ny klub.

.:FORSIDE:.