fbpx
Annonce

Avis: Barca kræver EM og Copa América udskudt

FCBARCELONA.DK - 17.03.20

© Getty Images
// Bartomeu // Champions League // La Liga // Coronavirus

Når UEFA i dag holder videokonference om Corona-situationen, er Barca med som en af deltagerne. Her er den catalanske holdning klar - EM og Copa América skal udskydes, for at skabe plads for klubturneringerne.

Det bliver sandsynligvis præsident Josep Maria Bartomeu der repræsenterer Barca ved dagens videokonference, hvor UEFA's 55 medlemslande deltager sammen med de største europæiske klubber. I fællesskab skal de finde løsninger på, hvordan sæsonen kan gøres færdig.

For Barca er holdningen klar. Landskampe må vige pladsen for klubturneringerne, hvilket vil betyde, at såvel EM som Copa América, der begge spilles til sommer, må flyttes. Det vil give plads til at forlænge diverse klubturneringer ind i juni måned, for Barcas vedkommende La Liga og Champions League. Det er avisen Sport der mener at kende til Barcas prioriteter.

Bartomeu vil angiveligt også bede UEFA prioritere de nationale ligaer fremfor Champions League, hvis det bliver nødvendigt. Barca mener at det må komme i første række at få afgjort de hjemlige turneringer og dernæst de europæiske klubturneringer, mens slutrunder må komme i sidste række.

Det må forventes at Barcas holdning får stor opbakning fra alle de andre klubber, for her er der enorme økonomiske interesser på spil. Det er klubberne der betaler spillerne de høje lønninger og det kan kun lade sig gøre med indtægter fra bl.a. tv-rettigheder.

.:FORSIDE:.