fbpx
Annonce

Avis: Barca holder stadig øje med Juan Foyth

Peter Vyff - 10.12.22

Barca har eftersigende ikke droppet tanken om at hente Juan Foyth til Camp Nou. Catalanerne forsøger stadig at finde en fremtidig højre back til startopstillingen, eftersom Héctor Bellerín endnu ikke har lykkedes med at få sit gennembrud.

Ledelsen forstærkede sig med adskillige stjernespillere før denne sæson, hvor der blev brugt tæt på 200 mio. euro. Catalanerne formåede dog aldrig at finde en solid højre back til startopstillingen, da César Azpilicueta i sidste øjeblik besluttede sig for at forlænge hans kontrakt med Chelsea.

Barca måtte derfor hurtigt arbejde i andre scenarier, hvor spillere som Thomas Meunier og Juan Foyth dukkede op som alternativer, inden ledelsen til sidst endte med at hente Héctor Bellerín transferfrit hos Arsenal. Catalaneren har dog langt fra slået igennem på Camp Nou, hvilket betyder at Sergi Roberto som oftest har spillet højre back.

Det er dog ikke en holdbar løsning, og derfor arbejdes der stadig på at finde en højre back til fremtiden. Cheftræneren Xavi skulle ifølge avisen Mundo Deportivo stadig have en forkærlighed for Juan Foyth, som ledelsen mislykkedes med at hente i sommers.

Selvom argentineren er en ønske-spiller for Xavi, så bliver det ikke nemt at hente ham til Camp Nou. Den 24-årige Foyth har stadig kontrakt med Villarreal indtil 2026, og derfor forventes ethvert bud at starte på mindst 40 mio. euro, hvilket Barca i øjeblikket ikke er i stand til at betale.

Catalanerne havde ellers håbet på at kunne forstærke sig i det kommende transfervindue, ligesom sidste år, men det lader efterhånden mere til at ledelsen må udskyde indkøbene til efter sæsonen.

Udover Juan Foyth, så spekuleres der også i at hente Benjamin Pavard hos Bayern München, hvilket dog også først kan blive efter sæsonens afslutning. Alt tyder derfor på at Xavi må klare sig med Sergi Roberto og Héctor Bellerín på højre back, ligesom Alejandro Baldé også har spillet positionen et par gange.

 

.:FORSIDE:.