fbpx
Annonce

Avis: Barca dropper at vente længere på Dembélé

FCBARCELONA.DK - 07.06.22

// Ousmane Dembélé

Tålmodigheden er opbrugt når det gælder Ousmane Dembélé. Barcas sportslige ledelse har angiveligt besluttet, at man ikke vil vente længere på svar fra angriberen. Nu planlægger man ud fra, at han ikke forlænger.

Planlægningen af næste sæson er godt i gang og her har det stor betydning at vide, om Dembélé bliver eller ej. Skal man ud og finde en afløser, kan man ikke vente hele sommeren på, at Dembélé finder ud af hvad han vil.

Artiklen fortsætter under annoncen


Derfor skulle sportsdirektør Mateu Alemany have taget den beslutning, at man ikke længere venter på svar fra Dembélé. Han har i månedsvis haft et tilbud liggende på en forlængelse, men det har han ikke reageret på. Det kan kun skyldes, at han overvejer andre muligheder. Det skriver avisen Sport.

Barca gør derfor ikke mere for at overbevise Dembélé og man går i stedet i gang med målrettet at finde en kvalificeret afløser. Har har Raphinha fra Leeds været nævnt hyppigt som en mulighed, men Barca er ikke den eneste der har kig på brasilianeren.

Beslutningen om at droppe Dembélé giver den fordel, at man ikke længere skal skabe plads til hans løn i budgettet, hvilket åbner op for at hente forstærkninger.

.:FORSIDE:.