fbpx

Avis: Barca arbejder på at hente Bernardo Silva

FCBARCELONA.DK - 04.08.23

// Bernardo Silva

Ousmane Dembélé er snart fortid i Barca og det samme ser ud til at være tilfældet med Franck Kessié. Salgene bringer transferkroner i den catalanske klubkasse, som man angiveligt vil bruge på Bernardo Silva.

Det er den catalanske avis Mundo Deportivo og journalisten Ferran Martínez, som torsdag kunne afsløre, at Barca nu satser alt på at hente Bernardo Silva til klubben. Catalanerne skulle allerede have startet arbejdet på at realisere transferen, som dog uden tvivl bliver vanskelig.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Barca sidder dog med den store fordel, at Bernardo Silva nærmest er desperat for at forlade Manchester CIty til fordel for Barca. Derudover skulle portugiseren have fået Pep Guardiolas ord for, at man vil lade ham rejse hvis der kommer et stort tilbud.

Ifølge Mundo Deportivo arbejder ledelsen i Barca nu på et tilbud, som kan overbevise Manchester City om at lade Bernardo Silva skifte til Barca. Silva selv er også klar til at tage arbejdshandskerne på og han skulle være klar til presse englænderne til at lade ham gå.

Bernardo Silva skulle i løbet af de seneste uger have afvist tilbud fra både PSG og fra klubber i Saudi-Arabien med beskeden om, at han udelukkende ønsker at skifte til Barca. 

.:FORSIDE:.