fbpx
Annonce

Avis: Aubameyang håber fortsat på Barca-skifte

Peter Vyff - 09.06.23

// Aubameyang

Barca er tidligere blevet meldt interesseret i Pierre-Emerick Aubameyang, som dog fortsat er at finde hos Chelsea. Gaboneseren håber angiveligt på en retur til Camp Nou, hvilket har fået ham til at sætte to tilbud fra Saudi-Araiben på hold.

Xavi har eftersigende bedt ledelsen om at hente en backup for Robert Lewandowski, der har været i fremragende i denne sæson. Landsholdsangriberen har dog siddet ude i en del kampe i foråret, hvor holdet i hans fravær har set sårbart ud oppe i front.

Catalanerne er derfor blevet sat i forbindelse med Vitor Roque fra Athletico Paranaense, som er én af de mest lovende spillere i Sydamerika. Den 18-årige brasilianer forventes dog at koste tæt på 45 mio. euro, hvilket ikke er muligt for Barca at betale på nuværende tidspunkt.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ledelsen er derfor tvunget til at tænke i alternativer, og her er Pierre-Emerick Aubameyang ofte blevet nævnt. Gaboneseren har umiddelbart ingen fremtid hos Chelsea, som hentede ham tilbage til Premier League før denne sæson, og derfor er der blevet spekuleret i et returskifte til Camp Nou.

Den tidligere Arsenal-kaptajn har dog intet hørt fra Barca, selvom han ifølge avisen Sport fortsat håber på at høre fra ledelsen på Camp Nou. Den 33-årige Aubameyang skulle endda have sat to tilbud fra Al-Ahly og Al-Shabab i bero, da han angiveligt foretrækker at blive i europæisk fodbold.

Sport tilføjer også, at landsholdsspilleren skulle have modtaget to tilbud fra Inter og AC Milan, som han heller ikke har taget stilling til endnu. Gaboneseren foretrækker helt tydeligt et skifte til Barca, men da Chelsea eftersigende kræver en transfersum for angriberen, lader det ikke til at ledelsen har tænkt sig at presse på for et skifte.

.:FORSIDE:.