fbpx
Annonce

Aubameyang nåede blot én kamp under Tuchel

Anders Lang Jensen - 10.09.22

// Aubameyang

Pierre-Emerick Aubameyangs var denne sommer en stor prioritet for Chelseas cheftræner Thomas Tuchel, der ville genforenes med angriberen. Et salg blev en realitet, men efter bare én kamp under tyskeren er Tuchel nu blevet fyret.

Thomas Tuchel og Pierre-Emerick Aubameyang havde tilbage i deres fælles tid i Dortmund et stærkt samarbejde, og denne sommer ønskede den tyske træner igen at blive genforenet med hans tidligere angrebsprofil. Det lykkedes, men glæden varede kort.

Artiklen fortsætter under annoncen


Onsdag formiddag bekræftede Chelsea nemlig, at Thomas Tuchel er blevet fyret i London-klubben, og dermed skal Pierre-Emerick Aubameyang og resten af Chelsea-truppen have ny træner. Det sker ovenpå englændernes 1-0-nederlag til Dinamo Zagreb i Champions League tirsdag aften.

Pierre-Emerick Aubameyang startede inde i Champions League-opgøret og fik sine første minutter i Chelsea-trøjen under sin tidligere træner. Faktum er altså nu, at Aubameyang blot nåede at spille én kamp under Tuchel – netop Tuchel var hovedårsagen til, at Chelsea købte Aubameyang i Barca samt sendte Marcos Alonso den anden vej.

aubameyang24

.:FORSIDE:.