fbpx
Annonce

Araujos agent: 'Han ønsker at blive i Barcelona'

FCBARCELONA.DK - 15.01.22

// Ronald Araujo

ps5 art


I går var der forlydender om interesse for Ronald Araujo fra Real Madrids side, men i følge spillerens agent behøver Barca ikke frygte et skifte til de hvide. Han forsikrer om, at Araujo ønsker at blive hvor han er.

Araujos kontrakt udløber til juni 2023 og derfor nærmer tiden sig til forhandlinger om en forlængelse, noget som Barca gerne vil have på plads allerede i denne sæson. Det skabte dog noget bekymring, da der i går blev meldt om interesse fra Real Madrid, der angiveligt håber at kunne overtage Araujo gratis til 2023.

Artiklen fortsætter under annoncen


De rygter kommenterede hans agent Flavio Perchmann i går. 'Ronald tilhører Barcelona, hvor han har halvandet år tilbage af sin kontrakt. Jeg tillægger det ikke nogen betydning, at der tales om interesse fra Real Madrid. Han er meget glad i Barcelona og ønsker at fortsætte der' kom det fra Perchmann.

Den blot 22-årige Ronald Araujo har haft en flot udvikling i Barca siden han kom til Barca B i 2018. I sidste sæson blev han rykket op som førsteholdsspiller, hvor han har gjort det godt. Barcas sportslige ledelse ser ham i klubben i mange år og derfor har det høj prioritet, at få en forlængelse på plads.

.:FORSIDE:.