fbpx
Annonce

Araújo står overfor en svær og vigtig beslutning

Markus Johannessen - 26.09.22

// Ronald Araujo

Ronald Araújo pådrog sig en skade i højre lår i fredagens venskabskamp mellem Uruguay og Iran. I dag skal forsvarsspilleren, Xavi og Barcas lægestab i fællesskab vurdere om en operation er nødvendig.

Den uruguayanske midterforsvarer skal vælge mellem en operation eller en mere konservativ behandling og genoptræning. Han skulle være mest indstillet på at undgå operationsstuen, da det med stor sandsynlighed vil betyde, at han ville være klar til at repræsentere sit landshold til VM i Qatar i slut november. 

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Dog ønsker Araújo ikke at træffe nogen endegyldig beslutning uden at konsultere Barcas specialister på området. Det fortæller avisen Sport.

I eftermiddag forventes den 23-årige forsvarsspiller derfor holde et møde med den sportslige ledelse samt lægestaben i Barcelona, for at træffe en fælles beslutning. Ronald Araújo har naturligvis det sidste ord, men formålet med mødet er at blive enige om en helingsproces, der tilfredsstiller alle parter. 

Hvis det vurderes, at Araújo kan overkomme skaden uden at skulle gennemgå en operation, vil han tidligere være tilbage på græstæppet. Det tiltaler forsvarsspilleren da VM venter lige om hjørnet. Det kan dog angiveligt have den konsekvens, at der er større risiko for tilbagefald af samme skade.

Det bliver nogle vigtige timer i dag, når parterne skal vurdere for og imod ved de mulige indgreb. Det vigtigste er, at Araújo kommer sig på bedst mulig vis og får den rette behandling.

.:FORSIDE:.