Araújo vil være klar til onsdagens kamp mod Sevilla

Rune Stentoft Arlbjørn - 28.02.21

© Getty Images

I lørdagens flotte sejr over Sevilla blev Ronald Araújo skiftet ind til sit comeback, efter at han forstuvede den ene ankel i starten af februar. Kort efter indskiftningen blev han dog skadet igen, men han håber at være klar til på onsdag.

Allerede på onsdag skal catalanerne i kamp igen, hvor det gælder returkampen mod Sevilla i Copa del Rey på Camp Nou. Den kamp håber Araújo at blive klar til. Det fortalte han på sine sociale medier med et opslag sent lørdag aften.

'Det er tilladt, at man falder, men man skal rejse sig op igen. Det var rigtig godt arbejde af holdet at få de tre point mod Sevilla. Jeg tænker allerede på onsdagens kamp. Kom så Barca!' skrev han på Instagram.

Efter kampen mod Sevilla har Barca ikke meldt noget ud om Araújos tilstand, men med hans egen udmelding må der altså ikke være tale om nogen særlig forværing af hans tidligere skade. Det er derfor ikke udelukket, at han er med mod Sevilla på onsdag i returkampen i Barcelona.

Se Araújos opslag her:

https://www.instagram.com/p/CLz64bPn4mE/

.:FORSIDE:.