fbpx
Annonce

Araújo: 'Messi sagde hvor jeg skulle placere mig'

Rune Stentoft Arlbjørn - 23.04.21

© Getty Images
// Getafe // Ronald Araujo

Ronald Araújo blev sendt på banen fra anden halvlegs start i sejren over Getafe i går. Det viste sig at være en god idé fra Ronald Koemans, da den unge forsvarsspiller scorede et vigtigt mål til 4-2.

Først var Araújo dog involveret i et klodset straffespark, som han efter kampen satte nogle ord på. 'Straffesparket jeg begik var en skam. Der skulle jeg have været mere fokuseret' erkendte han blankt.

I slutningen af kampen rettede han dog op på sin fejl med et flot hovedstødsmål - en aktion som var nøje gennemtænkt. 'Sandheden er, at jeg faktisk talte med Messi om min placering på hjørnesparket. Han sagde, at jeg skulle angribe lige netop det område. Jeg har højden til at hjælpe holdet i sådan nogle situationer og det vil jeg fortsætte med. Nu har jeg allerede scoret to mål i denne sæson' tilføjede den uruguayanske forsvarsspiller.

Angående kampen og de resterende kampe i ligaen sagde Araújo. 'Det var en meget mærkelig kamp, men vi vidste hvad vi skulle gøre for at vinde, hvilket er det vigtige. Vi havde det lidt svært i anden halvleg, hvor vi kunne have været mere i kontrol. Der resterer kun finaler i ligaen og alle vores modstandere vil gøre alt for at slå os' afsluttede han.

.:FORSIDE:.