fbpx
Annonce

Ansu Fatis tilbagevenden vil gøre det svært for Xavi

FCBARCELONA.DK - 30.03.22

// Ansu Fati

Ansu Fati er vendt tilbage til træningsbanen og er dermed i slutfasen af genoptræningen efter sin lårskade. Når han er meldt helt klar, vil Xavi stå med hele otte angribere der slås om de tre pladser i front.

Selvom Fati i går deltog i den indledende del af træningen med holdkammeraterne, varer det nok endnu et par uger, inden man ser ham i aktion for Barca igen. Xavi vil ikke tage chancer med den 19-årige angriber, der har siddet ude to måneder med en lårskade.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


De øvrige angribere i truppen kan dog allerede mærke hans ånde i nakken, for det varer altså ikke længe før at konkurrencen om pladserne i front intensiveres. Fati er tiltænkt en hovedrolle på Xavis mandskab, hvilket understreges af, at han fik Messis trøje nummer 10, da klublegenden forlod klubben i sommer.

Derfor skal Ansu Fati have spilletid for at komme i gang, nok først som indskiftningsspiller, men senere som starter. Det betyder indlysende nok, at en anden må vige pladsen, for at gøre plads til holdets 10'er.

Xavi råder også over Dembélé, Memphis, Aubameyang, Adama, Ferran Torres, Braithwaite og Luuk de Jong. Dembélé, Aubameyang og Torres har vist storform på det seneste, hvor også Adama har gjort det gjort. Derudover er der Memphis, der er ved at blive spillet ind igen efter hans skadesfravær.

Det ligner en nærmest umulig opgave for Xavi at gøre alle glade. Braithwaite og Luuk de Jong må nok indse, at spilletiden kan være slut for deres vedkommende denne sæson. Hollænderen kan dog få rollen som joker, hvis Barca kommer i problemer og skal have en hovedstødsstærk spiller på banen i slutfasen.

De første uger hvor Fati er tilbage, vil han næppe få mere end en halvleg af gangen, men når topformen indfinder sig bliver det spændende at se, hvordan Xavi fordeler spilletiden.

.:FORSIDE:.