fbpx
Annonce

Aleñá spillede anonymt da han gæstede Camp Nou

Rune Stentoft Arlbjørn - 24.04.21

© Getty Images
// Aleña // Getafe

Tilbage i januar måned valgte Carles Aleñá igen at lade sig udleje. Denne gang gik turen til Gefafe, der torsdag mødte Barca på Camp Nou, men her leverede catalaneren en anonym indsats.

Koeman havde ikke den store fidus til Aleñá i den første del af sæsonen, så derfor blev catalaneren udlejet til Madrid-klubben Getafe tidligere i år. Her har Aleñá nydt stor succes i en offensiv rolle for Gefafe, men nogen succes var hans kamp mod Barca torsdag ikke.

Aleñá var som sædvanlig med fra start for Getafe, da de torsdag gæstede Camp Nou mod Barca. Her lignede det en god mulighed for Aleñá at vise sig frem for Koeman og sine holdkammerater i klubben, men midtbanespilleren skuffede fælt.

Det var på den centrale midtbane, at Aleñá startede inde, men her formåede han ikke at sætte sit præg på kampen, som han ellers gjorde i sidste weekend, da Getafe stjal point fra Real Madrid. Den mindre gode præstation fra den udlejede Barca-spiller gjorde, at han også blev skiftet ud i pausen.

I Getafe er Aleñá ellers virkelig blomstret op, så selvfølgelig skal der være plads til en dårlig kamp, men det var ærgerlig timing at det skete på Camp Nou, for Aleñá drømmer stadig om at komme tilbage til Barca og triumfere.

.:FORSIDE:.