fbpx
Annonce

Alemany: 'Dembélé ønsker at blive i Barca'

FCBARCELONA.DK - 19.12.21

// Ousmane Dembélé

Kort inden lørdagens kamp mod Elche deltog Barcas sportsdirektør Mateu Alemany i et interview med Barca TV. Her slog han fast, at Ousmane Dembélé ønsker at blive i Barca og at man ønsker at lukke forlængelsen inden nytår.

Der har været masser af polemik omkring Ousmane Dembélé, som udover sine mange skader fortsat ikke har forlænget sin kontrakt med Barca, som udløber til sommer. Sportsdirektør Mateu Alemany er dog fortrøstningsfuld.

Artiklen fortsætter under billedet
ps5 art


'Vi har arbejdet på forlængelsen med Ousmane Dembélé i lang tid. Fra vores side har vi hele tiden ønsket at nå frem til en aftale og samtidig ønsker Dembélé at blive i Barca. Derfor er jeg fortrøstningsfuld' sagde Alemany.

'I forhold til kontraktforlængelsen befinder vi os lige nu i en meget afgørende fase. Vi ønsker en afklaring inden nytår' sagde Barcas sportsdirektør til slut.

Dermed er der fornyet tro på en snarlig forlængelse med Ousmane Dembélé, hvor der meget vel inden for de kommende to uger kan komme afgørende nyt.

.:FORSIDE:.