fbpx
Annonce

Alba: 'Vi spillede sæsonens bedste kamp'

FCBARCELONA.DK - 17.12.20

© Getty Images
// Jordi Alba // Real Sociedad

Jordi Alba roste sit holds indstilling, da han udtalte sig umiddelbart efter 2-1 sejren over Real Sociedad. Især første halvleg var han meget tilfreds med, men han glædede sig også over, at holdet kunne klare modgang.

'Vi vidste præcist hvordan vi skulle presse dem. Vi spillede sæsonens bedste halvleg, ja endda sæsonens bedste kamp. Jeg er meget glad for holdets indstilling og motivation. I dag var holdet meget motiveret og vi fortsatte et skridt fremad' indledte Alba.

Her er hvad han ellers kommenterede:

Problemerne i anden halvleg:
'De ændrede deres måde at spille på. Deres angribere var tålmodige og skabte noget farligt. Vi vidste at det ville blive en svær kamp mod et af de bedste hold i ligaen'.

Holdets indsats i kampen:
'Vi fik scoret hurtigt efter deres mål og vores hold spillede en flot kamp. Vi så et godt Barca-hold der kæmpede om alle bolde. Jeg er glad for kampen og vores indstilling. Vi havde brug for at spille en flot kamp og vinde den'.

Albas mål til 1-1:
'Jeg glæder mig mere når jeg laver en assist. På et skud som dettte der gik i mål, er det kun ét ud af 100 der lykkes. Jeg var heldig'.

Betydningen af sejren:
'Sejren giver os ny selvtillid, for vi klarede modgangen. Her var indstillingen afgørende'.

.:FORSIDE:.